• 100% PARFUMEFRI
    uden syntetiske og naturlige parfumestoffer
  • DAG-TIL-DAG LEVERING
    Fri fragt fra 500 kr.
  • BETAL MED MOBILEPAY
  • TRUSTPILOT: 9,6

Generelle oplysninger

Juridisk navn: UdenParfume
CVR. nr.: 38621505
Adresse: Svanevej 2, 9230 Svenstrup J
E-mailadresse: info@udenparfume.dk

 

Bestilling

Du bestiller dine varer på UdenParfume.dk. Vi har åbent 24 timer i døgnet. I ganske få tilfælde vil webshoppen dog være lukket ned grundet almindelig vedligeholdelse. For at foretage en bestilling skal du være minimum 18 år og have et gyldigt betalingskort, som kan bruges på vores webshop. Er du endnu ikke fyldt 18 år, kan du alligevel bestille varer, såfremt du har juridisk godkendelse til at foretage bestillingen – fx hvis du har fået en af dine forældres accept.

For at gennemføre en bestilling, skal du foretage følgende trin:

  1. Find de varer som du ønsker at købe og tilføj dem til indkøbskurven
  2. Gå herefter til indkøbskurven og klik på ‘Gå til betaling’
  3. Indtast herefter din mail samt leveringsadresse og ‘Forsæt til levering’
  4. Vælg din ønskede leveringsform og klik på ‘Forsæt til betaling’
  5. Vælg din ønskede betalingsform og indtast dine betalingsinformationer
  6. Klik på ‘Accepter handelsbetingelser’ og klik herefter på ‘Gennemfør ordre’
  7. Du modtager herefter en ordrebekræftelse på din opgivne e-mail, og vi pakker din ordre hurtigst muligt.
Du har altid mulighed for at logge ind på din personlige profil på UdenParfume.dk og se dine tidligere bestillinger.

 

Betaling

Alle priser på vores produkter er i DKK (danske kroner) og er inklusiv moms. Betaling af varer kan udelukkende ske med følgende betalingsmuligheder:

  • VISA/Dankort
  • Visa Electron
  • MasterCard
  • MobilePay

Bemærk: Beløbet hæves først, når din pakke afsendes. I denne forbindelse tager UdenParfume.dk forbehold for force majeure iht. den danske købelov, ligesom alle andre danske butikker.

 

Levering

Hvis du afgiver din bestilling inden kl. 14.30 mandag til torsdag, kan du som udgangspunkt forvente, at din ordre vil blive leveret dagen efter. Såfremt du afgiver din bestilling fredag inden kl. 14.30, kan du forvente levering mandag. Bestiller du i weekenden, kan du forvente levering tirsdag. I tilfælde af at vi ikke har mulighed for at imødekomme din bestilling, vil du høre fra os hurtigst muligt.

Alle dag-til-dag forsendelser sker via GLS. Du har også mulighed for at vælge at få leveret til en DAO pakkeshop, her vil du dog skulle forvente en leveringstid på 2-4 hverdage. Når pakken er leveret overgår ansvar og risikoen til dig som kunde. Bemærk: Såfremt du handler for over 350 kr., kan du få gratis fragt, såfremt du vælger at få leveret til en pakkeshop.

Bemærk: På nuværende tidspunkt leverer UdenParfume.dk ikke pakker uden for Danmarks grænser. Vi kan desværre heller ikke tilbyde at levere på Færøerne eller Grønland i øjeblikket.

 

Fortrydelsesret

Når du handler hos UdenParfume.dk, har du 14 dages fortrydelsesret.

Hvis du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret, skal du indenfor 14 dage efter modtagelse af din pakke tydeligt meddele os om, at du ønsker at fortryde dit køb af en eller flere varer. For at returnere en vare bedes du følge instruktionerne her.

Vær opmærksom på at det ikke er muligt, at fortryde et køb ved blot at nægte at modtage/afhente varen uden samtidigt, at give os tydelig besked herom på info@udenparfume.dk. 

I tilfælde af at fortrydelsesretten udløber i weekenden, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller på en helligdag, bliver fristen forlænget til den følgende hverdag. Det koster 29 kr. i porto at returnere en pakke, og du vil være ansvarlig for at pakke produktet forsvarligt ind.

Bemærk: Fortrydelsesretten bortfalder hvis du har brudt forseglingen på produktet eller, hvis du har gjort brug af produktet, eller på anden vis har behandlet produktet og dets emballage på en måde, som forringer dets værdi. Produktet skal leveres tilbage i samme stand og samme mængde, som det var, da du modtog det. Med andre ord har du selv ansvaret for varerne, indtil UdenParfume.dk har modtaget dem.

 

Returnering af en vare

Hvis du fortryder dit køb, skal varen sendes tilbage til:

UdenParfume.dk
Svanevej 2
9230 Svenstrup J

Returseddel og pakkelabel som du skal bruge for at returnere en vare, finder du her.

Ved returnering af varer har du selv ansvaret for at varerne er pakket forsvarligt ind, og du skal selv afholde de udgifter (29 kr.), som det koster at returnere produktet.

Husk at gemme postkvitterinen fra, når du indleverer pakken på indleveringsstedet.

 

Tilbagebetaling af købsbeløb

Såfremt du fortryder dit køb, får du de penge tilbage, som du har indbetalt til os minus eventuelle leveringsomkostninger. Tilbagebetalingen vil ske, når vi har modtaget produktet retur og vurderet dets stand. Hvis alt er OK, tilbagebetaler vi købsbeløbet tilbage til dig via samme betalingsmiddel, som du anvendte ved købet - såfremt andet ikke aftales.

 

Hvis varens værdi er forringet

Såfremt følgende tilfælde gør sig gældende, vil du miste retten til at få tilbagebetalt købsbeløbet:

  • du har taget varen i brug
  • varen er blevet beskadiget imens den var i din besiddelse
  • du har på anden måde behandlet varen således, at dens værdi er blevet forringet

 

Annullering af ordre

Du har mulighed for at annullere et køb af en vare, indtil den bliver afsendt fra UdenParfume.dks varelager. Hvis du ønsker at annullere et køb, bedes du tage kontakt til os på info@udenparfume.dk. Skriv ‘ANNULLERING AF ORDRE’ i e-mailens emnefelt med store bogstaver. Skriv herefter en kort besked om, at du ønsker at annullere dit køb samt årsagen hertil. Husk at skrive hvilket ordrenummer det drejer sig om.

 

Reklamationsret

Når du handler på UdenParfume.dk, er du selvfølgelig dækket af den danske købelov. For dig betyder det, at du enten kan få din vare ombyttet, få pengene tilbage eller få et afslag i prisen afhængigt af situationen.

Reklamationen skal ske inden for rimelig tid efter, at manglen på varen er opdaget.

For at sikre en så effektiv sagsbehandling som muligt, er det vigtigt, at du ikke sender varer retur til os, før dette er aftalt med vores kundeservice, da det vil kunne medføre unødige omkostninger samt forsinkelser i din reklamationssag.

I tilfælde af at det ikke skulle lykkedes os at finde en løsning, har du mulighed for at indgive en klage til Forbrugerklagenævnet såfremt, at du opfylder alle betingelser. Læs mere her.

 

Sådan gør du brug af din reklamationsret:

Hvis du ønsker at reklamere for en vare, bedes du tage kontakt til os på info@udenparfume.dk. Skriv ‘REKLAMATION AF ORDRE’ i e-mailens emnefelt med store bogstaver. Skriv herefter en kort besked om, at du ønsker at reklamere over dit køb samt årsagen hertil. Send gerne billeder eller video, hvor du dokumenterer problemet, da det letter og hurtiggør processen. Husk at skrive hvilket ordrenummer det drejer sig om.

Såfremt vi aftaler, at du skal sende varen retur til os, skal du udfylde og printe returseddel og pakkelabel og sende varen til:

UdenParfume.dk
Svanevej 2
9230 Svenstrup J 

Returseddel og pakkelabel som du skal bruge for at returnere en mangelfuld vare, finder du her.

 

Persondatapolitik

Når du køber en eller flere varer på UdenParfume.dk registrerer vi personlige oplysninger, herunder: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Disse oplysninger registreres udelukkende med henblik på at kunne levere de bestilte varer til dig. Hver gang vi indsamler personlige oplysninger via vores hjemmeside, sker det kun ved udtrykkeligt samtykke. På den måde ved du præcis hvilke oplysninger vi har behov for at indsamle og hvorfor. Kundeoplysninger bevares ikke krypteret. Kundeoplysninger afgivet til UdenParfume.dk vil hverken blive solgt eller videregivet til tredjepart. Efter Persondataloven vil du til enhver tid have ret til at gøre indsigt i de oplysninger, vi har registreret om dig. Såfremt du ønsker det, bedes du rette henvendelse på e-mail via info@UdenParfume.dk.

  

Cookies

For at optimere UdenParfume.dk anvendes der cookies, som på de fleste andre websites. Dette gøres for at gøre brugervenligheden for de besøgende så god som mulig. Du vil til enhver tid have mulighed for at slette cookies fra din browser. Hvordan dette gøres afhænger af den browser, som du anvender.

 

E-mail

Når du har købt en eller flere varer fra UdenParfume.dk vil du efterfølgende modtage e-mails med følgende: 

  • Ordrebekræftelse
  • Information om, at din pakke er afsendt
  • Nyhedsbrev - dog kun hvis du har tilmeldt dig. Tilmeld dig her. Du vil til enhver tid have mulighed for at afmelde dig nyhedsbrevet via et link i bunden af nyhedsbrevet.

Logstatistik

Hos UdenParfume.dk anvender vi logstatistik til at indsamle informationer, som kan give os et billede af, hvor mange besøgende vores webshop har, hvor de kommer fra og hvornår, de forlader vores webshop. Logstatistikken benyttes udelukkende med det formål at optimere UdenParfume.dk, og er ganske almindelig praksis for alle danske websites og webhops.

TrustPilot - UdenParfume.dk