Brands
Her kan du se de mærker, som vi forhandler hos UdenParfume. Vi er hele tiden på udkig efter nye lækre brands, som vi kan tilføje til vores sortiment. Er der derfor nogle mærker, som du gerne vil have, at vi skal forhandle, så er du mere end velkommen til at sende os en mail på info@udenparfume.dk.
Paula's Choice
Paula's Choice er et ekstremt populært amerikansk hudpleje brand, som blev lanceret tilbage i 1995. Til alle deres produkter er der kun anvendt ingredienser, som har en dokumenteret positiv effekt på huden - der er derfor hverken parfumestoffer eller farvestoffer i nogle af Paula's Choice produkter. Brandet blev grundlagt af Paula Begoun, som selv i mange år kæmpede med blandt andet akne og eksem. Efter at have prøvet mange forskellige hudplejeprodukter uden held, begyndte Paula at forske i hudpleje, og til sidst fik hun sammensat en hudplejerutine, som havde den effekt, hun håbede på. Efter at have skrevet mange bøger og have medvirket i mange forskellige TV udsendelser - herunder blandt andet Oprah - besluttede Paula efter mange forespørgsler, at udvikle brandet Paula's Choice Skin Care.
Læs mere om Paula's Choice her og se alle produkterne.
Pure-n-nice
Pure-n-nice er et nyere luksus hårplejebrand, som er udviklet i tæt samarbejde med en række professionelle frisører i Danmark. Pure-n-nice er svanemærket, og udover at produkterne er uden parfume, så er de også fri for parabener, farvestoffer, phthalater, silikoneolier, mineralske olier, allergifremkaldende konserveringsmidler, paraffinolier, paraffin, vaseline og andre petrokemiske ingredienser.
OBS: Pure-n-nice har også en serie med parfume, som vi selvfølgelig ikke forhandler hos os.
Læs mere om pure-n-nice og se alle produkterne.
Sandstone Scandinavia
Sandstone Scandinavia er et dansk hudvenligt make-up brand, som har taget markedet med storm. Selvom næsten alle varer er parfumefri, har de også nogle produkter, hvor der er parfume i, og dem har vi naturligvis sorteret fra, så du hos os udelukkende finder de produkter, som er 100% parfumefri. Sandstone er stiftet af Jesper fra Odense, som selv udviklede kraftig parfumeallergi for et par år siden. Som far til tre teenagepiger var danske Jesper Hansen bekymret for, at hans piger også ville udvikle allergi, og da det er alment kendt, at en af de hyppigste årsager hertil er indholdet af skadelige stoffer i plejeprodukter og make-up, besluttede han sig for selv at lave en sund make-up serie. Sandstone er kendetegnet ved høj kvalitet i et flot design, som kan købes til en fair pris.
OBS: Sandstone har som sagt nogle få produkter med parfume, som vi selvfølgelig ikke forhandler hos os.
Læs mere om Sandstone Scandinavia og se alle produkterne.
ByLykke
ByLykke er et dansk hudplejemærke, som er meget skånsomt, og som har fået stor ros fra mennesker med selv svære hudproblemer. Alle produkterne er uden syntetisk og naturlig parfume, glycerin, parabener og andre kemiske ingredienser. Det bærende element i alle produkterne er økologisk colostrum complex, som er noget så naturligt som specialudviklet økologisk råmælk. Stifteren af ByLykke udviklede i et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet ingrediensen colostrum complex, som gennem forskning og tests har bevist kan dæmpe virus og styrke immuniteten. Det har hjulpet mange mennesker i Skandinavien med at få bugt med deres hudlidelser.
Læs mere om ByLykke og se produkterne.
Hevi Sugaring
Hevi Sugaring er et dansk mærke, der har lavet en række lækre hudplejeprodukter, som er skånsomme mod huden. Alle produkterne er fri for syntetisk og naturlig parfume, parabener, farvestoffer og er astma- allergimærket, hvilket er din ultimative garanti for, at der ikke er skadelige stoffer i. Derudover er mange af produkterne økologiske.
Læs mere om Hevi Sugaring her og se alle produkterne.
ShaveSafe
Danske ShaveSafe har lavet en serie af parfumefri barberskum, som effektivt renser huden under barbering, voksning og hårfjerning, så knopper, kløe og indgroede hår undgåes. Den kan bruges over hele kroppen - også til intime områder, så længe det er til udvortes brug. Man opnår en glattere og tættere barbering, og når man er færdig er skraberen altid ren og fri for bakterier. ShaveSafe kører med 100% tilfredshedsgaranti, hvilket betyder at du kan få pengene tilbage, hvis barberskummen ikke lever op til dine forventninger.