• 100% PARFUMEFRI
    uden syntetiske og naturlige parfumestoffer
  • DAG-TIL-DAG LEVERING
    Fri fragt fra 500 kr.
  • BETAL MED MOBILEPAY
  • TRUSTPILOT: 9,6

Keratosis Pilaris

Keratosis pilaris, hornknopper, hudfarvede knopper, røde knopper – kært barn har mange navne. Rigtigt mange af os heroppe i norden er generet af disse knopper på især overarme, men også ofte ben, balder og nogle gange kinder - men ved du hvorfor?

Der findes naturligvis en grund til det, og heldigvis findes der en nem løsning på knopperne. Du skal starte med at droppe skrubbemaskerne, som mange ellers tror er gode mod keratosis pilaris, og så skal du droppe parfumerede produkter, da de udtørrer din hud. Men inden jeg fortæller dig mere specifikt om, hvad du i stedet skal gøre for at blive fri for knopperne, så vil jeg gerne forklare, hvorfor du eller eventuelt dit barn får de små irriterende knopper.


Hvem er oftest ramt af keratosis pilaris?

Keratosis pilaris kan skyldes flere ting, men personer som kan nikke ja til nedenstående karakteristika har større sandsynlighed for at have de små irriterende røde eller hudfarvede knopper:

  1. Personer som bor i et koldt og tørt klima som Danmark
  2. Personer som har eller haft atopisk eksem/børneeksem
  3. Personer med en tør hud
  4. Personer med icthyosis (fiskeskælshud)

Da rigtig mange i Danmark har en tør hud, og har eller har haft eksem, er det derfor ikke specielt overraskende, at vi er rigtig mange i Danmark, som har keratosis pilaris. Cirka halvdelen af alle børn og unge i Danmark har eksempelvis keratosis pilaris. Heldigvis vil antallet af knopper dog ofte mindskes med alderen.


Hvorfor har du keratosis pilaris?

Keratosis pilaris er en kronisk tilstand i huden, som skyldes en ophobning af døde hudceller i hudens hårsække. Når de døde hudceller bliver blandet med overskydende keratin i huden, kommer der en lille forhornet knop.

Tilstanden er altså ganske ufarlig og smitter ikke. Men fordi at det ikke er så flot rent kosmetisk, forsøger mange ofte at skjule knopperne. Men det behøver heldigvis ikke at være nødvendigt:

 

Sådan slipper du af med knopperne

Keratosis pilaris er desværre kronisk, men heldigvis har vi et par gode råd til, hvad du bør gøre, og ikke mindst, hvad du absolut ikke bør gøre for at holde knopperne væk:


1. Brug en mild kemisk peeling med salicylsyre

Keratosis Pilaris BHAGlem alt om bodyscrubs og hamphandsker. De vil ikke gøre den store forskel og kan i værste fald forværre dit problem. Gå i stedet efter en mild kemisk peeling med 2% salicylsyre (BHA). Salicylsyre har nemlig den fordel, at det eksfolierer huden i overfladen såvel som dybden. Derved får du både eksfolieret din hud fri for døde hudceller i overfladen af din hud, men samtidigt vil årsagen til problemet – nemlig de døde hudceller i hårsækkene – også blive eksfolieret væk.


Til at gøre arbejdet anbefaler vi Paula’s Choice Resist Weightless Body Treatment 2% BHA. Den indeholder netop de 2% salicylsyre (BHA), som du har brug for, og Paula's Choice er kendt for at levere høj kvalitet med de bedste ingredienser og er samtidig uden parfume og farvestoffer.

Som den heldige ejer af en utrolig tør hud og keratosis pilaris, har jeg selvfølgelig selv testet virkningen, og jeg kan roligt sige, at den er utrolig effektiv og lækker at bruge. Udover at den fjerner mine knopper på armene, gør den min hud utrolig blød og lækker, da den også eksfolierer døde hudceller væk fra min huds overflade.


 

2. Brug en mild kemisk peeling med glycolsyre

Keratosis Pilaris AHAHvis du har en solskadet hud eller har fine linjer eller rynker, og gerne vil takle det samtidigt med, at du mindsker keratosis pilaris, så kan du med fordel anvende en bodylotion med 10% glycolsyre (AHA) i stedet. Du bør dog være opmærksom på at glycolsyre modsat salicylsyre kun eksfolierer i overfladen af huden, og derved vil den ikke kunne rense dine porer fri for døde hudceller.

En bodylotion med glycolsyre er derfor ikke ligeså effektiv som en bodylotion med salicylsyre, men ved vedvarende brug vil du opleve en markant forbedring.

Men har du som sagt fokus på at mindske solskader, fine linjer eller rynker samtidig med, at du bekæmper keratosis pilaris, så kan vi anbefale Paula’s Choice Resist Anti-Aging Skin Revealing Body Lotion 10% AHA (glycolsyre).  

3. Fugt, fugt og atter fugt

Creme Til Keratosis Pilaris

En god fed fugtighedscreme er løsningen på mange problemer og i forhold til keratosis pilaris er det ingen undtagelse. Som allerede nævnt er det typisk personer med en tør hud, som har keratosis pilaris, og derfor giver det også god mening, at en god fed fugtgivende creme kan være med til at mindske eller helt fjerne knopperne. For at se en virkning er det vigtigt, at du smører området med keratosis pilaris morgen og aften med en fed creme, og som minimum altid efter hvert bad. Vi anbefaler Paula’s Choice Clinical Ultra-Rich Soothing Body Butter, da den har en utrolig lækker og fed konsistens.

Brug en god fugtighedsgivende creme til kroppen sammen med en BHA peeling (eller eventuelt en AHA peeling) for det bedste og hurtigst resultat.

Bemærk: Når det kommer til at fugte din tørre hud, bør du altid gå efter en fed og ultra fugtgivende creme frem for en lotion. Har du en tør hud, vil en lotion slet ikke kunne tilføre din hud den fugt, som den har behov for. Husk også at undgå at bruge produkter med parfume, da det vil udtørre din hud yderligere og dermed modvirke det, som du forsøger at opnå.

 

 

Har du nogle spørgsmål?

Hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os på vores e-mail info@udenparfume.dk.