• 100% PARFUMEFRI
    uden syntetiske og naturlige parfumestoffer
  • DAG-TIL-DAG LEVERING
    Fri fragt fra 500 kr.
  • BETAL MED MOBILEPAY
  • TRUSTPILOT: 9,6

Hudorme på næsen

Har du hudorme på næsen, så er du langt fra den eneste, der døjer med det. De fleste har nemlig i mindre eller større omfang hudorme på næsen. Hvor mange hudorme du har, og hvor store de er afhænger i høj grad af din hudtype, og hvor god du er til at pleje din hud med de rigtige plejeprodukter. Men før vi går i dybden med, hvordan hudorme kan minimeres eller helt fjernes, så bør du kende til forskellen på sorte og hvide hudorme.


Hvad er sorte hudorme?

I din hud har du nogle talgkirtler og deres job er, at beskytte din hud med et naturligt fedtstof, så din hud ikke bliver tør og sprækker. Så langt så godt. Der det går galt er, når porerne i din hud er tilstoppede med snavs eller døde hudceller – tilstopningen betyder nemlig, at talgen har svært ved at trænge ud gennem porerne. Når talgen blandes med tilstrækkelig nok døde hudceller sker der en kemisk reaktion – nærmere bestemt en oxidering – og herefter vil de såkaldte sorte hudorme blive dannet i dine porer. Men hvordan fjernes sorte hudorme?

 

1. Kemisk peeling med salicylsyre

Hvis du vil blive dine sorte hudorme kvit, så bør eksfoliering være din nye bedste ven. Og her tænker vi ikke på almindelig eksfoliering med skrubbecremer, faktisk er det et kæmpe no-go, når det kommer til at fjerne hudorme. Både fordi at de traditionelle skrubbecremer kan være alt for hårde mod huden, men især også fordi at de ikke kan fjerne dine hudorme. Roden til dit problem ligger nemlig i dine porer og her vil en skubbemaske ikke kunne trænge ind.

Du skal derfor sørge for at eksfoliere din hud med en kemisk BHA peeling – nærmere bestemt en peeling indeholdende salicylsyre. Nu tænker du måske ’syre – det kan da ikke være godt?’. Men du bør ikke lade sig afskrække – kemiske peelings er nemlig langt mere skånsomme end de traditionelle skrubbecremer. Det eneste du skal huske er blot at langsomt vænne din hud til peelingen.

BHA peelings består af en oliebaseret salicylsyre, og netop fordi den er oliebaseret, kan den trænge igennem hudens fedt. Den er dermed fantastisk til personer, som døjer med sorte hudorme, de hvide milier, akne og uren hud. For det bedste resultat skal du vælge en BHA peeling med mellem 1-2% BHA og med en pH-værdi på mellem 3 og 4 (bliver pH-værdien for høj, så bliver syren neutraliseret og vil derfor ikke virke). Alle BHA peelings der bliver solgt hos UdenParfume.dk har en pH-værdi mellem 3 og 4.

Hvilken BHA peeling du bør vælge afhænger af din hudtype, samt hvilke andre problemområder, du eventuelt måtte have.

 

Har du en fedtet hud?

Hvis du har en fedtet hud, anbefaler vi, at du går efter en BHA peeling med en væske konsistens, da en væske vil trænge hurtigere ind i din hud end en gel eller lotion. Vi har hele tre forskellige BHA peelings med en væskekonsistens. Hvilken der passer bedst til dig, afhænger af hvilke hudproblemer du har:

Paula's Choice Skin Perfecting 2% BHA Liquid:

Denne bedstsælgende BHA peeling fra Paula's Choice er en klassiker, som er udviklet til personer med en fedtet hudtype. Den kan dog sagtens anvendes af alle andre hudtyper. 

Paula's Choice Resist Anti-Aging Daily Pore-Refining Treatment 2% BHA

Ønsker du anti-aging fordele, anbefaler vi, at du vælger denne 2% BHA peeling fra Paula's Choice Resist serie, som er specielt udviklet til personer, som også ønsker at minimere tegn på ældning.

Paula's Choice Clear Extra Strength Anti-Redness Exfoliating Solution 2% Salycilic Acid

Hvis du udover sorte hudorme har tendens til akne, anbefaler vi denne BHA peeling fra Paula's Choice Clear serie, som er specielt udviklet til personer med stædig akne.

 

Har du kombineret hud?

Hvis du har en kombineret hud - altså en hud som har tendens til at være både fedtet og tør, anbefaler vi, at du vælger en BHA peeling med en væske eller gel konsistens. Gelen tager lidt længere tid om at blive absorberet i huden, så dit valg afhænger også af, hvilken konsistens du foretrækker:

Paula's Choice Skin Perfecting 2% BHA Gel

Dette er en af de klassiske BHA gels fra Skin Perfecting serien. Den føles hverken tung eller klistret på huden og er derfor ideel til personer med en kombineret hudtype. Den kan dog anvendes til alle hudtyper, men har du en meget fedtet hud anbefaler vi, at du vælger en BHA peeling med en væskeformular.

Paula's Choice Clear Anti-Redness Exfoliating Solution 2% BHA Regular Strength

Denne BHA peeling er udviklet til personer med en kombineret hudtype, som udover hudorme døjer med milde til moderne urenheder. Den har en væskekonsistens og føles derfor ultralet på huden. Forskellen på denne BHA peeling og den anden Clear Extra Strength Anti-Redness BHA peeling fra samme serie er deres pH-værdi. Extra Strength har en pH-værdi på 3,5, hvilket gør at den kan penetrere dybere ind i hudens porer. Regular Strength har derimod en pH-værdi på 3,9, hvilket gør den mildere og mere velegnet til personer med mild til moderat akne.

 

Har du en tør hud?

Hvis du har en tør hud, anbefaler vi, at du bruger en BHA peeling med en lotionformular, så du samtidigt kan få tilført ekstra fugt til din tørre hud. Hos UdenParume.dk har vi to forskellige BHA peelings, som består af en lotionformular. 

Paula's Choice Skin Perfecting 2% BHA Lotion

Dette er en af de klassiske peelings fra Paula's Choice Skin Perfecting serie. Udover at indeholde 2% salicylsyre indeholder den også en masse lækre beroligende og antiinflammatoriske ingredienser (dog ikke ligeså mange som nedenstående 1% BHA lotion). Du skal vælge denne lotion frem for nedenstående, hvis du ønsker et højere indhold af salicylsyre.

Paula's Choice Calm Redness Relief 1% BHA Lotion Exfoliant

Denne BHA peeling fra Paula's Choice Calm serie har et bredere indhold af beroligende ingredienser end ovenstående og er derfor ideel til personer med en ekstra sensitiv hud med tendens til rødme. Har du eksempelvis rosacea, anbefaler vi denne peeling.

Bemærk: Den har kun et indhold på 1% BHA, og derfor vil den også være god til personer, som ønsker at starte blidt op med en eksfolierende lotion. 

 

2. Brug et produkt med niacinamide

Niacinamide aka vitamin B3 er et veldokumenteret ingrediens, som kan hjælpe på mange hudproblemer heriblandt rynker, ar efter akne og en ujævn hudtone. Derudover er det også et genialt ingrediens, som kan drastisk mindske forstørrede porer. Hvor hurtigt resultat det giver afhænger dog af dog af koncentrationen af niacinamide.

Vi har flere produkter hos UdenParfume.dk som indeholder niacinamide, men hvis du virkelig ønsker at se et forandring i størrelsen på dine porer, anbefaler vi Paula's Choice Resist 10% Niacinamide Booster.

Du kan anvende denne booster på flere måder. Enten ved at smøre 2-3 dråber ud i din ansigt før brug af serum og ansigtscreme. Eller ved at mikse dråberne med din serum, anden booster eller ansigtscreme. Du skal blot være opmærksom på, at du ikke bør mikse denne booster i en creme som indeholder solfaktor, da det vil fortynde solfaktoren og dermed virkningen.

 

3. Brug en olieabsorberede maske

Hvis du har en meget fedtet hud eller en fedtet t-zone, kan du med fordel anvende en maske med olieabsorberende egenskaber. Skin Balancing Mask fra Paula's Choice gør netop det og hjælper dermed med at reducere sorte hudorme.

Hvide hudorme

Hvide hudorme – nærmere bestemt milier – kendetegnes som nogle små hvide og hårde kropper, som typisk ses under øjnene og på kinderne. Modsat de sorte hudorme er milier placeret under din huds overflade, og derfor vil du også opleve, at de er umulige at presse ud. Milier opstår når din hud mangler fugt og dermed er tør. Når dette sker kan talgen ikke trænge ud gennem din hud og dermed bliver den fanget under den tørre hud. Herefter vil en hård kugle af talg blive dannet. 


Hvordan fjernes milier?

Ofte vil de hvide milier med tiden gå væk af sig selv - men der kan desværre gå lang tid inden dette sker. For at påskynde proces kan du bruge en kemisk peeling med BHA til at bekæmpe dem med. Paula’s Choice BHA peelings kan sagtens bruges under øjnene – du må dog ikke bruge dem lige under øjenvipper, på øjenlågene eller ved din tårekanal, og derudover bør du være opmærksom på, hvordan din hud reagerer. Hvis du ikke er tryg ved at putte det under dine øjne, kan du eventuelt putte lidt produkt på en vatvind og påføre peelingen på knoppen.

Hvilken BHA peeling du bør vælge afhænger af din hudtype. Hvilken BHA peeling der passer bedst til din hudtype, kan du læse alt om længere oppe i dette indlæg.

Såfremt at en BHA peeling ikke kan løse dit problem, og hvis det er vigtigt for dig, at de forsvinder, så er sidste løsning et besøg hos en kosmetolog, som så kan fjerne milierne med en nål.

Se også alle vores BHA peelings til ansigtet her.


Bemærk: Vi kan ikke anbefale, at du forsøger at fjerne en milie på anden vis en beskrevet ovenfor, da du risikerer at skade din hud. Og hvem gider at få en infektion eller ar under øjnene?

 

Har du nogle spørgsmål?

Hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os på vores e-mail info@udenparfume.dk. Vi svarer altid tilbage indenfor 24 timer.